Tæt på hvor Henry boede, lå en stor Kirkegård. Den hedder Assistens Kirkegård. Her gik han tit tur. Han fandt hvor kendte mennesker var begravet. Blandt andet H. C. Andersen. Hans mor havde set H. C. Andersen da hun var barn. Det fortalte hun Henry om. Og hun fortalte ham H. C. Andersens eventyr. Hvert år den 2. april gik han på kirkegården. Det var H.C. Andersens fødselsdag. Så sang han en fødselsdagssang for H.C. Andersen

Henry kom i skole. Men han var ikke glad for at gå i skole. Matematik og dansk kunne han ikke lide. Læreren slog ham i matematik timerne, fordi han ikke kunne regne. Men han var glad for tegning. Og han lærte at spille violin.

Da han blev 13 år gik han ud af skolen. Han ville være kunstner. Men han kom i lære. Han havde flere lærepladser, der alle havde lidt med kunst at gøre. Men han var ikke glad for arbejdet. Så fik han arbejde som cykelbud. Der kom han ud i frisk luft. Og han kunne have sin tegneblok med. Sit første maleri lavede Henry da han var 17 år. Han gik også på maleskole. 

Da han var 20 år kom Henry på Kunstakademiet. Det er en skole, hvor man lærer at blive kunstner. De første år gik han på maleskolen. Det var han glad for. Han gik også på billedhugger skolen. Men hans lærer der syntes ikke at Henry var særlig dygtig. Så der gik han ikke så længe.

I 1929 havde Heerup sin første udstilling. Og resten af livet havde Heerup mange udstillinger, næsten over hele verden.

I 1933 blev Henry gift med Emilie. Hendes kælenavn var Mille. Hun var født på Bornholm. Hun gav Henry kælenavnet Hugga. Der betyder huggeren. De flyttede til en lejlighed. Og Henrys mor flyttede med. Han stillede sine billeder op i vinduerne. Så kunne folk se dem fra gaden. Og han brugte skraldespanden i gården, når han skulle lave sine skulpturer. Han gik også meget i Zoologisk have og tegnede dyrene.

Efter et år flyttede Heerup, Mille og Sera til en villa med have i Rødovre. Her arbejdede han i haven. Her blev Henrys og Milles første barn Ole født.

I 1935 fik Henry en masse penge i gave. Han brugte pengene til at rejse til Jelling. Han havde altid drømt om at se Jelling-stenen. Den syntes Henry var en af de flotteste skulpturer han kendte.

Året efter blev Nanna født. Så havde Henry og Mille to børn. De fik ikke flere.

I 1938 flyttede familien igen. Denne gang i lejlighed. Men Henry arbejdede stadig i haven. Hver dag cyklede han mellem haven, og der hvor han boede.

I 1940 bliver der krig. Tyskerne kom med en masse soldater til Danmark. Og Danskerne måtte ikke længere bestemme selv. Henry malede billeder af krigen. Men også glade billeder med Ole og Nanna. Og med hans mor.

I 1945 bliver Henry og Mille skilt. Han køber en grund på Kamstrupvej i Rødovre. Den kalder han pladsen. Her arbejder han resten af livet. 3 mand bruger 6 dage til at flytte alle Henrys skulpturer til den nye plads. De står overalt på grunden. Han begyndte også at lave musik til blokfløjte.

I 1950 dør hans mor. Hun lå på hospitalet. De ringede og sagde, at han skulle komme. Hun var ved at dø. Henry cyklede ind på hospitalet. Han tog ikke en taxa. Men da han nåede frem, var hun død.

Henry kunne godt lide solen. Og at bade. Hvis det var fint vejr, cyklede han til stranden. Her tog han solbad og badede. Tit helt nøgen. Om sommeren gik han altid i korte bukser.

I 1958 gifter han sig med Marion. Hun er fra Tyskland. De er gift resten af livet. Heerup er nu en kendt kunstner i Danmark. Han har udstillet over hele Danmark. Og mange steder i udlandet. Han bliver udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1968.

I 1965 bliver der lavet en film om Henry. Den hedder et år med Henry. Man følger Henry gennem et helt år.

I 1987 bliver Henry 80 år. Man laver et fakkeltog i København til hans ære. Og selv om han er 80 år, cykler han stadig hver dag fra sit hjem i Vanløse til haven i Rødovre.

I 1989 maler Henry sit sidste maleri. Han kommer på plejehjem. Han er blevet syg og gammel. I 1993 dør Henry. Han er 85 år. Han bliver begravet på Assistens Kirkegaard i København. Tæt på hvor han boede som barn. Og den kirkegård, hvor han gik meget som barn.  

 
 
  Danske Kunstnerhjem  
 
Idè & webdesign:KRAFTnewmedia.dk © 2022