Johan Skjoldborg, 1861-1936, dansk forfatter. Den nordjyske husmandssøn blev i 1881 lærer fra Ranum Statsseminarium. Mens han havde embede i Tranum sogn vd Jammerbugten, skrev han sine to måske bedste romaner, En Stridsmand (1896) og Kragehuset (1899), med stof fra den barske egn, hvor klithusmændene måtte slide for et pauvert udkomme. 

De to bøger rejste social debat og blev centrale pejlemærker for husmandsbvægelsen. Som prolog til den første roman stod digtet "Du Husmand, som ørker den stridige Jord", og året efter skrev Skjoldborg den tekst, der stadig synges i mange forsamlinger: "Naar Vinteren rinder i Grøft og i Grav".
I 1902 forlod han lærerjobbet for at blive heltidsforfatter og foredragsholder. Samme år udkom agitationsromanen Gyldholm om herregårdsarbejderes og tyendes elendige forhold, fulgt op af den meget svagere Per Holt (1912).

I 1907 købte Skjoldborg et husmandssted på Dynæs vd Silkborgsøerne hvor han i en årrække afholdt sommerstævner, Dynæsmøderne, med op til 20.000 deltagere. Efter en konkurs 1915 førte familien et omflakkende liv, indtil den i 1918 kunne flytte ind i den æresbolig, som danske husmænd havde ladet bygge til ham ved Løgstør.

Men rollen som "Husmændenes Digter" var ikke inspirerende; Johan Skjoldborg skrev stadig romaner og noveller, men af meget svingende kvalitet i forhold til forfatterskabets første engagerede og opildnende bøger. Lige før hans død udkom erindringsværket Min Mindebog, 1-2 (1934-35).