Sigurd Swane (oprindelig Svane, fødtes den 16. juni 1879 på Frederiksberg, og døde den 09. april 1973 i Plejerup.

Han studerede i København på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Da han var i Paris i 1907, blev han inspireret af imprssionismen og fauvismen, og da han kom tilbage til Danmark malede han en serie skovlandskaber. Hans brug af prikker blev snart erstattet af mere solide penselstrøg, med forsigtig inddeling af farverne, og han blev en af Danmarks førende kolorister.  

Portrætter af ham er typisk med skove i baggrunden, som det ses på malerier af hans bror Leo Swane (1908) og af Harald Giersing (1908). 

Han udlevede sin barndomsdrøm om at leve på landet, på en gård i Odsherred i det nordvestlige Sjælland, hvor han færdiggjorde en serie lysfyldte landskabsbilleder.

I 1927 var ægteparret i Italien, først og fremmest Rom og Firenze. I sommeren 1928 tog familien på sommerophold på Ærø, og i 1929 var Swane tre måneder alene rundt i store dele af Spanien. I 1931 opholdt han sig en tid i Skagen, hvor det bl.a. blev til et portræt af Anna Ancher, samt en række billeder fra byen med fritliggende huse og med haver imellem. Fem værker fra det ophold, herunder Anna Anchersportræt, befinder sig i dag i Skagens Kunstmuseers samling.  Fra 1947 malede han ofte i Portugal.
 
Hans kone Christine Swane var også maler, ligesom deres søn Lars Swane.  
Swane udgav flere digtsamlinger hvoraf Skyer fra 1912 var den første. Han var medlem af Den Frie Udstilling 1910-14 og af Grønningen til 1966, og han modtog Eckersberg Medaillen i 1919 og Thorvaldsen Medaillen 1940. Han blev Ridder af Dannebrog 1939.

Agnete Swane, Sigurd Swanes 2. kone (han var første gang gift med Christine, en søster til maleren Johannes Larsen, var selv en kvinde med utrolige kreative evner - hun ville gerne have været arkitekt, men det mente hendes far ikke, at piger kunne blive. Men hun tegnede ikke desto mindre tre af de huse, som familien beboede. 

Agnete og Sigurd Swane fik tre børn - Hanne, Gerda og Henrik, og det er Gerda Swane, som har fortalt historien om Swanerne på Malergården. 

Det er en utrolig omfattende bog, en bog, som er fyldt med detailler om alt mellem himmel og jord. Og man undres over, at mennesker i den grad evner at huske så detailjeret - men det gjorde Gerda Swane. 

Bogen giver et indblik i en ualmindelig familie og i dets liv og omgangskreds - et stykke kulturhistorie. Agnete og Sigurd var stærke forældre, som gav deres børn meget - men børnene slap nok aldrig helt fri af deres forældre. 

I 52 brød familien Swane op fra Malergården - svigerfaren havde foræret familien en Bedford lastbil, den fik de ombygget og lavet til den første rigtige autocamper, og med den tog familien til Sydeuropa, hvor Sigurd Swane fik ny inspiration. Denne tradition fortsatte man med i de næste 20 år. 

I dag kan den ombyggede lastbil ss på Egeskov Slots museum – hvis du skulle få lyst til at være en "Swane". 

Gerda Swane fortæller i bogen en spændende og som sagt meget detailleret, men springer let og elegant over historien om sin bror Henriks tyveri af farens billeder - det var en sag, som dengang vakte vældig furore i pressen. Men der er sagt nok om den sag. 

Gerda og Henrik Swane boede mange år på Malergården, hvor de førte en heltemodig kamp for at holde den vedlige og på fode. Det nyeste var, at Gerda Swane havde fundet på, var strudseavl. 

Gerda Swane var selv en fremragende maler - men både hun og hendes søskende havde altid måttet leve med at stå i skyggen af de markante forældre, som ville dem det så godt. 

Det er en stor, smuk og fascinerende historie, som er det rene guf til de lyse nætter og de lange, mørke vinteraftener.  Det er en biografi til både mænd og kvinder.