På Kaj Munks Præstegård er der mange muligheder for gode gåture på egen hånd. Blandt andet i den flotte park, hvor Kaj Munk plantede sin blå anemone. 

Kaj Munk, fødtes den 13.01.1898 og døde den 04.10.1944, dansk præst og forfatter. Kaj Munk genindførte det store romantiske drama midt i mellemkrigstidens nøgterne saglighed og sociale debat.
Hans skuespil byder på chokerende handlingsforløb, ofte hentet i historien, og optrin af impulsiv slagkraft, afviklet i et ord- og billedrigt sprog. Forbilleder er William Shakespeare, Adam Oehlenschläger, Henrik Ibsen og George Bernard Shaw.

Kaj Munks herskende tema er kaldet og dets omkostninger. Det gennemspilles negativt med kong Herodes i En Idealist (1928) og med dr. Krater i Georg Brandes-dramaet I Brændingen (1929, opført 1937), positivt med Johannes i Ordet (1932, filmatiseret af Carl Th. Dreyer 1955), med N.F.S. Grundtvig i Egelykke (1940) samt i epilogen Ewalds Død (1943).

Mere stilfærdigt sejrer kærlighed og humanisme med professor Mensch i Han sidder ved Smeltediglen (1938) og med den gamle romerske feltherre Fabius i Før Cannæ(1943, opført 1945).
Beredskabsdramaet Niels Ebbesen (skrevet over folkevisen i 1940, trykt og forbudt 1942, opført 1945) giver intuitivt et overbevisende indtryk af den danske frihedskæmpers psyke: Den tøvende Niels er lige led ved det nødvendige drab på tyrannen før og efter sin dåd.

Kaj Munk demonstrerer gerne Guds almagt i de tilsyneladende svage: den troende kvinde, det uskyldige barn, den tvivlende, feje eller rent ud komiske præst, den sindssyge. I protest mod rationel kulturradikallisme tog han i sin digtning springet fra et psykologisk stade til et religiøst, valgt og fastholdt med kierkegaardsklidenskab  

Kaj Munks charmerende, anekdotisk fortalte ungdomserindringer Foraaret saa sagte kommer (1942) kulminerer i antagelsen af En Idealist til opførelse på Det Konglige Teater. Hans stykker nåede scenerne, mens teatret endnu var en vigtig offentlig talerstol.

Han gjorde desuden i 1930'ernes medieverden dygtigt sig selv til en landskendt skikkelse, feteret og forkætret bl.a. for sin utidssvarende bogstavelige kristendom og for sin betagelse af handlekraften hos Adolf Hitler  og Benito Mussolini. Både som politiker og dramatiker tænkte Munk dialektisk i personer mere end i ideologier.

Under besættelsen  satte han åbenlyst og markant sin egen person ind i den åndelige kamp mod nazismen. En tysk SS-terrorpatrulje bortførte og skød ham i januar 1944. Han opsøgte ikke martyriet, som det ses i hans sidste prædiken, men han havde martyrsindet og var rede til at dø, hvis han skulle. I nogle år efter krigen var han et urørligt nationalt symbol.

Senere har den æstetiske og åndshistoriske vurdering af Kaj Munk været stærkt svingend, hans navn kan dog stadig få gnister til at fyge. En mindeudgave i ni bind (1948-49) rummer de vigtigste skrifter. Skuespillet Ordet er optaget i Kulturkanon.  

Staten gav Kaj Munks enke, Lise Munk (1909-98), tilladelse til at blive boende i den daværende Vedersø  præstegård. Ved hendes død opstod der uro om præstegårdens fremtid, hvis status som mindestuer først blev formelt sikret et tiår senere, stærkt tilskyndet af Dansk Folkeparti.

Kaj Munks præstegård åbnedes for offentligheden 01.06.2010.

I 2005 åbnede Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet. Forskningscentret har siden gennemført seminarer og udgivet en række bøger.