Steen Steensen Blicher blev født i landsbyen Vium ca. 15 km syd for Viborg den 11.oktober 1782. Faderen var sognepræsten Niels Blicher, som i sin Topographie over Vium Præstekald (1795) har givet en indgående beskrivelse af det bondesamfund og det hedelandskab, sønnen voksede op i, og som prægede ham livet igennem.

I 1796 flyttede familien til Østjylland, hvor Niels Blicher blev præst i Randlev og Bjerager sogne nær Odder, men Steen blev kort efter sendt til den lærde skole i Randers. I 1799 blev han student og begyndte at studere teologi.

Studierne blev ret langvarige, idet han nogle år afbrød dem for at oversætte Ossians digte (angiveligt gammel gælisk digtning oversat til engelsk af skotten Macpherson) til dansk. Antagelig var det oversættelsesarbejdet, der udviklede hans interesse for sproget og overbeviste ham om, at det var digter, han ville være.

Han tog sin embedseksamen efteråret 1809, men søgte ikke præstekald. Han blev adjunkt ved den lærde skole i Randers. I foråret 1810 giftede han sig med den 17-årige Ernestine Juliane enke efter Blichers farbror Peder Daniel Blicher, der havde været sognepræst i Spentrup nord for Randers. Fra 1811-19 var Blicher præstegårdsforpagter hos faderen i Randlev, og udførte her landøkonomiske forsøg og offentliggjorde forsøgsresultater i landøkonomiske tidsskrifter, og i Randlevtiden påbegyndte han også sit selvstændige forfatterskab.

Fra 1819-26 var han sognepræst i Thorning, nabosognet til hans fødesogn Vium, og fra 1826-47 sognepræst i Spentrup og Gassum sogne nord for Randers.

St. St Blicher (1782-1848) indskrev den jyske dialekt i litteraturen og satte fokus på menneskers konflikter og tragedier med sin indlevelse og særlige fortælletekniske stil. 
Steen Steensen Blicher debuterede som novelleforfatter i en alder af 42 år. Debutant kunne man dog ikke kalde ham, for bag sig havde han et omfattende forfatterskab af overvejende lyrisk karakter.

Blicher skrev 95 noveller og omkring 340 digte.