|
Mærk historiens vingesus i landets mange kunstnerhjem
Mine absolut yndlingsmuseer er kunstnerhjem! Jeg ved ikke noget bedre end at gå på opdagelse og helt lovligt lade mit nysgerrige blik glide rundt i stuerne og ateliererne hos de kunstnere, som stederne engang var beboet af.
Åh, det at røre lidt ved det slidte køkkenbord hos Anna og Michael Ancher i Skagen - eller at strejfe de blafrende gardiner hos Karen Blixen, mens lyden af Øresunds bølgeslag trænger ind i stuerne på Rungstedlund.
Mindst én gang om året må og skal jeg besøge Heerup Museet i Rødovre for at se, om nissen og busten af Beethoven, stadig står på skrivebordet – altså dér hvor de plejer at stå…
Sådan er det fat med mig. Jeg er besat af kunstnerhjem! Udover de tre nævnte museer følger her en liste over de bedste danske kunstnerhjem og mindestuer, som er åbne for besøg hen over sommeren. Her på siden finder du dem alle, så afsted med dig – og hils, hvor du kommer frem :)
Inden du drager afsted kan du kigge lidt i de bøger om kunstnerhjem, som bibliotekerne har.
|
|